Julegaveindkøb klaret i en ruf
Og hvad er det så lige, at man giver kvinden, der har alt? En shoppingtur til London? Det er nok lige i overkanten. Så må en tur i Matas kunne gøre det. Desværre er den lokale Matas flyttet, så det er ikke lige til. Til gengæld er der en anden Matas butik, som har åbent alle timer på døgnet.
Så jeg behøver ikke bevæge mig ud i kulden og kaste mig på jernhesten for at finde den rette gave. I stedet kan jeg bare gå ind på deres webshop og vrage og vælge. Det gjorde jeg så. Og det gik da nemmere end nemt. Jeg havde jo lusket ud af min kæreste, hvad der stod på ønskesedlen i år.
Da jeg så godt ankommet til deres online butik, var det så ellers bare et spørgsmål om at bruge deres søgefunktion. Den var lidt anderledes end jeg var vant til – på den gode måde. Når jeg taste mærket på cremen ind, viste den hurtigt de produkter, som svarede til det, som jeg havde søgt.
Med fare for at citere Suzanne Bjerrehuus fra DRs klassiske program forkert, så kan jeg bare sige, at sådan har jeg aldrig fået den før – altså vist søgeresultaterne. Og der var sådan en fin knap, hvor jeg bare skulle trykke for at lægge varen i kurven. Det var nemt og enkelt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget tid jeg har sparet – bare ved at have foretaget mit køb online.
Måske jeg kan klare de andre julegaveindkøb ligeså effektivt.
