Er du en erfaren og dygtig værktøjsansvarlig? Formår du at servicere dine kolleger på en god og anerkendende måde? Har du ekspertise inden for værktøj, biler, lager og værksted? Så er du måske den profil, som – udover at arbejde ud fra vores kerneværdier: ordentlighed, faglighed og samarbejde – kan se dig selv som værktøjsansvarlig hos Madsen & Kastberg? Hvis ja, så ønsker vi at høre fra dig.

Hvem er vi?
Madsen & Kastberg er en unik virksomhed i fortsat udvikling og med store ambitioner. Siden grundlæggelsen i december 2019 er vi vokset til knap 200 skønne kolleger, og vi har skabt en virksomhed med en fantastisk ånd og kultur med fokus på mennesker, faglighed og samarbejde. Vi har egenproduktion inden for VVS, sprinkler, murer-, maler- og tømrerfagene, og vi udfører både serviceopgaver og større entrepriser i hoved- eller fagentreprise.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Bestilling af værktøj og udstyr
  • Sikring af korrekt opmærkning og registrering
  • Ydelse af service og support i dagligdagen
  • Overholdelse af serviceintervaller på relevant værktøj og udstyr
  • Håndtering af ind- og udlevering af værktøj
  • Vedligeholdelse og orden i værksted og lager
  • Løbende bygningsvedligehold og mindre reparationer

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er fagligt dygtig med bred erfaring fra en lignende stilling. Du er struktureret, løsningsorienteret, god til at prioritere og kan bevare overblikket i en travl hverdag. At være åben, tillidsvækkende, ansvarsfuld og kvalitetsbevidst ligger naturligt til dig – ligesom akkuratesse har plads på øverste hylde. Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for VVS eller byggebranchen, da dette vil være en stor fordel. Herudover forventer vi:

  • At du bevarer en god og professionel tone, tager ansvar og formår at opbygge og vedligeholde stærke relationer til vores samarbejdspartnere
  • At du møder opgaverne med engagement og er proaktiv i din tilgang
  • At du er en teamplayer, som sætter samarbejdet med både montører og kolleger på kontoret i højsædet
  • At du kan identificere dig med vores værdier: ordentlighed, faglighed og samarbejde
  • At du formår at være en god og troværdig ambassadør for hele Madsen & Kastberg

Vi tilbyder
Kulturen og sammenholdet i Madsen & Kastberg A/S er stærkt. Vi er en organisation, hvor alle arbejder sammen på tværs af afdelinger og selskaber. Vi har en god tone imellem alle kollegerne, uanset hvor i organisationen man arbejder.

Vi lægger stor vægt på socialt samvær og nærvær. Flere gange årligt afholdes der derfor frivillige fællesarrangementer for alle medarbejdere, og derudover har vores personaleforening 3-5 årlige arrangementer. Nogle er traditioner, og andre er nye fra år til år:

  • Fastelavn
  • Gokart Le Mans
  • Fælles julefrokost
  • Juleklippe-klistre-dag med familierne
  • Sushikurser
  • DHL
  • Padelturnering
  • Skovtårnet
  • Copenhagen Cable Park
  • 3-kamp osv.

Hvis du kan se dig selv i ovennævnte stilling, må du meget gerne sende os et par ord om dig selv samt et CV, gerne med relevant dokumentation for din tidligere erfaring, til Nana Pasler på følgende mail: np@m-k.dk.

Spørgsmål til ovennævnte stilling bedes rettet til Emilie Sewerin Nicolaisen på tlf.nr.: 29 41 09 33.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Se gerne vores LinkedIn-profil, hvis du vil vide mere om os.