Hos Madsen & Kastberg oplever vi travlhed og stigende ordretilgang. Derfor søger vi nu en VVS-servicemontør til vores afdeling på Fyn – med base i Ringe.
Afdelingen er i vækst, og vi leder efter en kollega, der har lyst til at blive en del af et sammentømret team, hvor faglighed, hjælpsomhed og ordentlighed går hånd i hånd.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en alsidig VVS-montør, som trives med en varieret hverdag, hvor opgaverne blandt andet består af:
- Almindelige service- og spjældopgaver hos hr. og fru Hansen
- Forsikringsopgaver
- Mindre projekter, som du selv er med til at føre fra start til slut
- At give en hånd med på vores større entrepriseopgaver, når der er behov
Kort sagt er du en god allround-montør, der kan lide at tage ansvar – men som også sætter pris på at være en del af et hold.
Kendskab til varmepumper er en fordel, men ikke et krav.
Kørekort er selvfølgelig nødvendigt.
Det vigtigste for os
For os betyder det meget, at du:
- Har lyst til at være en del af et lokalt fynsk team
- Trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og har hinandens ryg
- Sætter en ære i høj faglighed, god service og ordentlighed over for kunderne
- Kan lide frihed under ansvar og muligheden for at planlægge din egen hverdag – uden at stå alene
Hos os er tonen uformel, omgangsformen ordentlig, og vi går op i, at det også skal være rart og hyggeligt at gå på arbejde.
Om Madsen & Kastberg
Vi beskæftiger ca. 190 medarbejdere på landsplan og udfører både service-, fag- og hovedentrepriser.
På Fyn har vi VVS, blik og sprinkler i egenproduktion samt et stærkt lokalt fokus og tætte relationer til vores kunder.
Vores værdier – Faglighed, Samarbejde og Ordentlighed – er ikke bare fine ord. Det er noget, vi arbejder efter i hverdagen.
Lyder det som noget for dig?
Så tag endelig fat i Tino Ahnholm eller Jacob Holst Hansen for en uforpligtende snak.
Tino: Tlf.: 66 44 77 22 | Mail: tino@m-k.dk
Jacob: Tlf.: 40 78 75 86 | Mail: jhh@m-k.dk
Tiltrædelse snarest muligt – men vi venter gerne på den rette.
Læs mere om os på m-k.dk/fyn eller følg os på LinkedIn.