Gavlmaleri, Holbæk
Særlig malerentreprise med kunsten i fokus
På Nygade 3 i Holbæk har Madsen & Kastberg haft fornøjelsen af at bidrage til bevarelsen af et markant kunstværk i byens rum.
I forbindelse med en facaderenovering blev det eksisterende gavlmaleri af kunstneren Eske Kath genskabt som en integreret del af projektet. Opgaven krævede både præcision, håndværksmæssig omhu og respekt for det oprindelige værk, så gavlmaleriet fortsat kan være en del af Holbæks bybillede.
Projektet blev udført i samarbejde med Holbæk Art, som siden 2014 har arbejdet for at bringe kunst ud i det offentlige rum og skabe oplevelser, refleksion og dialog blandt byens borgere. Foreningens mange kunstværker på byens gavle er med til at styrke Holbæks identitet og gøre kunsten tilgængelig for alle.
For os er projektet et godt eksempel på, hvordan renovering kan handle om mere end bygninger alene. Ved at kombinere håndværk og omtanke har vi været med til at bevare et kunstværk, som bidrager til fortællingen om byen og de fællesskaber, der udfolder sig i den.
Vi er stolte af at have været en del af projektet og af at kunne bidrage til, at kunsten fortsat kan opleves som en naturlig del af Holbæks offentlige rum.







Cases