Hos Madsen & Kastberg tror vi på, at ansvar også kan mærkes i kroppen. Derfor satte vi i september ekstra fokus på bevægelse og fællesskab, da vores medarbejdere hoppede i sadlen og cyklede kilometer til fordel for ADHD-foreningen.
Hver eneste kilometer talte – uanset om den blev cyklet til og fra arbejde, i fritiden, på spinningcyklen – i regn, sol eller sidevind. Det handlede ikke om fart, men om vilje. Om at gøre noget sammen. Og om at støtte et formål, som mange i vores branche har tæt inde på livet.
Byggeriet er en branche med højt tempo, mange bolde i luften og behov for handlekraft. Det er netop kvaliteter, som mange med ADHD besidder i rigt mål. Samtidig stiller hverdagen store krav til struktur, overblik og planlægning – områder, hvor ADHD kan være en udfordring.
Derfor giver det mening for os at støtte ADHD-foreningen. Ikke kun som et sponsorat, men som en del af vores ansvar som arbejdsplads og branche. Viden, forståelse og rummelighed er afgørende, hvis vi vil skabe trivsel og få det bedste frem i alle.
Når vi støtter ADHD-foreningen, handler det om at tage medansvar i en branche, hvor neurodiversitet er en del af virkeligheden – og hvor de rette rammer kan gøre en afgørende forskel.
Sponsoratet til ADHD-foreningen er valgt af vores medarbejdere.
Vil du vide mere om vores øvrige sponsorater og initiativer? Så tag et kig rundt på siden – vi engagerer os dér, hvor det føles ægte.