Er du erfaren og dygtig leder? Formår du at gå foran og motivere dine medarbejdere på en god og anerkendende måde? Har du VVS faglig ekspertise med indgående kendskab til service og service+ sager? Hvis ja, så er du måske den profil, som udover at arbejde ud fra vores kerneværdier; Samarbejde, faglighed og ordentlighed, kan se dig selv som Serviceleder for Sprinkler & VVS Teknik i vores afdeling i Ringe på Fyn.

Hvem er vi?

Madsen & Kastberg Sprinkler og VVS Teknik A/S er en del af Madsen & Kastberg Gruppen A/S som også består af Madsen & Kastberg VVS A/S og Madsen & Kastberg Byg A/S. Madsen & Kastberg Gruppen har overtaget det tidligere Midtfyns VVS og Smedie og i Gruppen er vi ca. 200 medarbejdere. Vi er nu på udkig efter en ny kollega til vores afdeling i Ringe på Fyn, som vil være med til at vækste afdeling yderligere.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Sælge, besigtige, udarbejde tilbud og planlægge vvs-serviceopgaver og service+ sager
  • Sagsstyrring af egne sager, herunder ansvarlig for korrekt og fyldestgørende sagsoprettelse
  • Rekruttere og ansætte montører og lærlinge i samarbejde med Afdelingschef og HR
  • Lede, motivere og instruere montører og lærlinge
  • Sikre, at montører og lærlinge overholder gældende regler og retningslinjer
  • Sikre at montørernes ressourcer anvendes optimalt
  • Ansvarlig for mindre fag- og hovedentrepriser herunder tid, kvalitetssikring og økonomi
  • Løbende gennemførsel og opfølgning på kvalitetssikring i henhold til vores standarder
  • Sikre, at arbejdsmiljøreglerne overholdes
  • Deltage aktivt i udviklingen af Serviceafdelingen
  • Udbygning af afdelingens kundeportefølje, herunder opsøge og udbygge nye kunderelationer
  • Økonomisk ansvarlig for egne sager

Kvalifikationer:

Vi forventer, du er fagligt dygtig med stor erfaring inden for sagsledelse og -økonomi. Du er struktureret, resultatorienteret og god til at prioritere – kan uddelegere opgaver og bevare overblikket i en travl hverdag. At være åben, udadvendt, ansvarsfuld og kvalitetsbevidst ligger naturligt til dig – ligesom nøjagtighed og ordentlighed har plads på øverste hylde. Herudover forventer vi:

  • At du er en dygtig købmand og samtidig bevarer den gode relation til kunden
  • At du indgår i vores serviceteam, hvor målsætningen er at afdelingen skal vækste. Det er derfor vigtigt at du er en teamplayer, som sætter samarbejdet både med montørerne og kollegerne på kontoret i højsæde
  • At du skal kunne identificere dig med vores værdier; ordentlighed, faglighed & samarbejde

Personlige egenskaber:

Vi søger en kollega, som vil være en god og troværdig ambassadør for hele Madsen & Kastberg Gruppen og samtidig en god kollega. Vi vægter derfor følgende egenskaber:

  • Organiseret og struktureret med øje for både detaljer og det store overblik
  • Proaktiv, løsningsorienteret og struktureret
  • Fleksibel og i stand til at tilpasse sig skiftende krav
  • Hjælpsom, tillidsfuld og imødekommende
  • Empatisk og troværdig

Vi tilbyder:

Kontoret på Fyn er nyrenoveret og istandsat, så din nye arbejdsplads fremstår lys og indbydende.

Kulturen og sammenholdet i Madsen & Kastberg Gruppen A/S er stærkt. Vi er en organisation, hvor alle arbejder sammen på tværs af afdelinger og selskaber. Vi har en god tone imellem alle kollegerne, uagtet hvor i organisation man arbejder.

Vi lægger stor vægt på socialt samvær og nærvær. Flere gange årligt afholdes der derfor frivillige fælles arrangementer for alle medarbejdere og derudover har vores Personaleforening 4-5 årlige arrangementer. Nogle er en tradition og andre er nye fra år til år:

* Fastelavn * Gokart Le Mans * Fælles julefrokost * Jule klippeklister dag med familierne * Sushi-kurser * DHL * Padel-turnering * Skovtårnet * Copenhagen Cable Park * 3 kamp osv.

Hvis du kan se dig selv i ovennævnte stilling, må du meget gerne sende os et par ord om dig selv, samt et CV gerne med relevant dokumentation for din tidligere erfaring til Nana Pasler på følgende mail np@m-k.dk. Spørgsmål til ovennævnte stilling bedes rettet til Brian Kastberg på tlf. nr.: 5354 2034. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Link til vores hjemmeside: https://m-k.dk/

Link til vores virksomhedspræsentation: https://issuu.com/madsenogkastberg/docs/madsen_og_kastberg_as_virksomhedspr_sentation-fina?fr=xKAE9_7dwAA