Er du en erfaren og dygtig Sprinklerserviceleder? Formår du at gå foran og motivere dine kolleger på en god og anerkendende måde? Har du sprinklerfaglig ekspertise både indenfor service og service+ sager? Så er du måske den profil, som udover at arbejde ud fra vores kerneværdier; Samarbejde, faglighed og ordentlighed, kan se dig selv som Sprinklerserviceleder hos Madsen & Kastberg? Hvis JA, så ønsker vi at høre fra dig.

Hvem er vi?

Madsen & Kastberg Sprinkler & VVS Teknik A/S er en del af Madsen & Kastberg Gruppen A/S som derudover består af Madsen & Kastberg VVS A/S og Madsen & Kastberg Byg A/S. I Madsen & Kastberg Gruppen er vi ca. 200 medarbejdere. Vi har egenproduktion inden for VVS, sprinkler, tømrer og murer. Vi er nu på udkig efter en kollega til vores afdeling i Rødovre, som vil være med til at vækste vores nye sprinklerafdeling yderligere i en helt nyoprettet stilling. 

Dine ansvarsområder vil være:

  • Besigtige, udarbejde tilbud samt planlægge sprinklerserviceopgaver
  • Sagsstyrring af egne sager, herunder løbende opfølgning og tæt kontakt til vores kunder
  • Økonomisk overblik over egne sager
  • Rekruttere og ansætte montører og lærlinge i samarbejde med Afdelingschef og HR
  • Lede, motivere og instruere montører og lærlinge
  • Sikre at montørernes ressourcer anvendes optimalt
  • Ansvarlig for mindre fag- og hovedentrepriser herunder tid, kvalitetssikring og økonomi
  • Løbende gennemførsel og opfølgning på kvalitetssikring i henhold til vores standarder
  • Sikre, at gældende regler, standarder og arbejdsmiljø overholdes i samarbejde med vores QHSE chef
  • Deltage aktivt i udviklingen af Sprinklerafdelingen og bidrage med salg og opsøgning af nye kunder
  • Udbygning og vedligeholdelse af afdelingens kundeportefølje

Kvalifikationer:

Vi forventer, du er fagligt dygtig med bred erfaring fra en lignende stilling. Du er struktureret, resultatorienteret, god til at prioritere og kan bevare overblikket i en travl hverdag. At være åben, udadvendt, ansvarsfuld og kvalitetsbevidst ligger naturligt til dig – ligesom akkuratesse har plads på øverste hylde. Herudover forventer vi:

  • At du er en dygtig købmand og samtidig bevarer den gode relation til kunden
  • At du indgår i vores målsætning om, at afdelingen skal vækste. Det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer, som sætter samarbejdet både med montørerne og kollegerne på kontoret i højsæde
  • At du skal kunne identificere dig med vores værdier; ordentlighed, faglighed & samarbejde

Personlige egenskaber:

  • Organiseret og struktureret med øje for både detaljer og det store overblik
  • Proaktiv, løsningsorienteret og struktureret
  • Fleksibel og i stand til at tilpasse sig skiftende krav
  • Fremtræder hjælpsom, tillidsfuld og imødekommende
  • Empatisk og troværdig
  • Du formår at være en god og troværdig ambassadør for hele Madsen & Kastberg Gruppen

Vi tilbyder:

Kulturen og sammenholdet i Madsen & Kastberg Gruppen A/S er stærkt. Vi er en organisation, hvor alle arbejder sammen på tværs af afdelinger og selskaber. Vi har en god tone imellem alle kollegerne, uagtet hvor i organisation man arbejder.

Vi lægger stor vægt på socialt samvær og nærvær. Flere gange årligt afholdes der derfor frivillige fælles arrangementer for alle medarbejdere og derudover har vores Personaleforening 4-5 årlige arrangementer. Nogle er en tradition og andre er nye fra år til år:

* Fastelavn * Gokart Le Mans * Fælles julefrokost * Jule klippeklister dag med familierne * Sushi-kurser * DHL * Padel-turnering * Skovtårnet * Copenhagen Cable Park * 3 kamp osv. 

Hvis du kan se dig selv i ovennævnte stilling, må du meget gerne sende os et par ord om dig selv, samt et CV gerne med relevant dokumentation for din tidligere erfaring til Nana Pasler på følgende mail np@m-k.dk. Spørgsmål til ovennævnte stilling bedes rettet til Brian Kastberg på tlf. nr.: 5354 2034. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Link til vores hjemmeside: https://m-k.dk/

Link til vores virksomhedspræsentation: https://issuu.com/madsenogkastberg/docs/madsen_og_kastberg_as_virksomhedspr_sentation-fina?fr=xKAE9_7dwAA